Test Management konsulent

Om Raft Consulting

Raft Consulting tilbyder forretnings, proces og IT consulting til det skandinaviske marked inden for brancherne finans, telekommunikation, transport og logistik. Vi er et 100 % danskejet konsulenthus, som består af ildsjæle, med passion for spændende udfordringer og lyst til at bidrage til vores unikke markedsposition.

Når det gælder en karriere som professionel konsulent, leder vi efter helstøbte mennesker, der lever op til vores værdier; tænker stort - Forventer det bedste - Er komplette konsulenter - Har høj etik og udviser ægte passion for det de gør!

Du matcher dermed den profil vores talenter har i dag og bliver en del af en ambitiøs organisation med høje faglige kompetencer, højt drive, humør og humor, som er vigtige succesfaktorer og grundstene i leveringen af vores fremtidige målsætninger.

Produktområdet Test Management

Til vores team af konsulenter inden for produktområdet Test Management søger vi DIG der brænder for test og som motiveres af et selvstændigt job, hvor du som Test Manager og/eller Test koordinator, er ansvarlig for at levere en professionel indsats så vores kunder kan mærke at netop du gør en forskel!

Teamet hjælper vores kunder i alle faser inden for Test Management. Vores Test Management metodik bygger på en struktureret tilgang til testen og en holdning om, at test skal foretages tidligt i et projekt for at opnå den bedste totaløkonomi for indsatsen. Det betyder f.eks., at vi opfordrer vores kunder til også at medtage test af krav i projektet.

Herunder kan du læse mere specifikt hvilke udfordringer og krav der ligger i de 2 roller.

Test Manager

I rollen som Test Manager har du ansvar for at udarbejde af test strategier og testplaner. Du er resultatorienteret og har det totale ansvar for at den planlagte test gennemføres som planlagt. Det forventes, at du rapporterer på fremgangen til en Project Manager eller styregruppe, gennem en objektiv løbende validering af projektets fremgang. Som person har du gennemslagskraft og er rollemodel for dit team ved at vise engagement, inspirere og coache dem omkring dig.

Du er god til at kommunikere med kunden, så denne føler sig tryg i dine hænder. Det sker ved at du er synlig i projektet og gennem en objektiv og målbar rapportering.

Du har en veldokumenteret baggrund som Test Manager/koordinator, måske suppleret med certificeringer inden for test.

Du har mange års erfaring med test og ledelse, og kender til værktøjerne både inden for Project Management og Test Management.

Vores ønske til dine kvalifikationer er samlet set;

  • Minimum 6 års professionel erfaring med test og ledelse
  • Erfaring som Test Manager eller Project Manager
  • Med fordel ISEB eller ISTQB certificeret
  • Kendskab til udviklingsmetode teori
  • Kendskab til/anvendt UML og RUP
  • Kendskab til Quality Center (Test Director) eller andre testværktøjer

Eksempler på opgaver du vil komme til at arbejde med;

  • Ledelsen af test aktiviteter og ressourcer
  • Coaching og motivering
  • Definere, udarbejde og modificere test planer
  • Validere, justere og rapportere fremdrift

Test Coordinator

Som koordinator vil dine opgaver være at planlægge test gennemførelsen, samt i nogen grad medvirke til at gennemføre praktiske test opgaver. Din evne til at holde mange bolde i luften og skabe fremdrift er vigtig i rollen som Test Coordinator.

Du er god til at kommunikere med kunden, så denne føler sig tryg i dine hænder. Det sker ved at du er synlig i projektet og gennem en objektiv og målbar rapportering.

Vores ønske til dine kvalifikationer er samlet set;

  • Minimum 4 års professionel erfaring med test og koordinering
  • Kendskab til en eller flere projektledelses metoder
  • Med fordel ISEB eller ISTQB certificeret
  • Kendskab til udviklings metode teori
  • Har arbejdet med Use cases
  • Kendskab til/anvendt UML og RUP
  • Kendskab til Quality Center (Test Director) eller andre testværktøjer

Eksempler på opgaver du vil komme til at arbejde med;

  • Koordinering og assistance til Test Manager/Project Manager
  • Udarbejdelse af detaljerede test planer
  • Design af test cases
  • Forberede test data
  • Planlægge test eksekvering
  • Kvalitet sikring af test cases
  • Holde styr på krav ved hjælp af krav styring matrix

Personlig udvikling

I kraft af din rolle som konsulent, vil du naturligt opbygge en stor ekspertise, fra skiftende kundeopgave med 6-8 måneders interval.

Vi tror på frihed under ansvar og muligheden for at præge sin egen hverdag. Vi er en flad organisation bestående af kompetente medarbejdere der i kraft af deres ekspertise naturligt præger Raft Consulting og vores ydelser.

Vi er et erfaringsbaseret konsulenthus som ser det som en selvfølge at investere og uddanne vores ansatte, og vi understøtter din personlige og individuelle kompetenceudvikling igennem vores Talent Management Program.

Vores teams arbejder kontinuerligt med at udvikle vores produktområder og du vil som en naturlig del indgå i dette arbejde.

Din ansøgning

Du kan læse mere om Raft Consulting her eller kontakte Per Karup på telefon 4434 2306, hvis du har yderligere spørgsmål til indholdet i jobbet.

Send din ansøgning og CV til job@raft.dk mærket "Test Management".

Arbejder du i dag som freelancer, er vi også interesseret i at høre fra dig.